Paul Harrison Lørdag d. 8. maj kl. 18
Sted: Hvalsø Gamle Hotel
Jazz og Ost i verdensklasse !
Kulturkaravanen blænder op for et arrangement i særklasse: Vi får besøg af selveste Paul Harrison m. band & gæstesolisten Bert Boeren fra det verdenskendte Dutch Swing College Band.
Paul Harrison går efter det, han tror på, nemlig et band, der formår at "gi’ alt, hvad de har" til publikum. Harrison har fundet en forrygende rytmegruppe, hvor man bl.a. kan fryde sig over en Niels Andersson, som leverer så hot boogie woogie , at pianoet må nedkøles med kilovis af isterninger, når slut- tonen har lydt.
Selve aftenen indledes med det helt store ostebord, hvor to specialister vil fortælle om herlighederne, før vi "går til bords". Dernæst er der herlig, nostalgisk fællessang med Pedersens Trio, mens kaffen, cognac/vodkaen nydes. Endelig vil Paul Harrison indtage scenen og give os en forrygende oplevelse til hot dans eller hot lytte.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig på telefon 46 40 91 10 for bestilling af mad og reservation af siddepladser. 150,- for hele herligheden. NB!!! Senest d. 25. april
|